1-3 dages levering |Gratis fragt ved løb over 500 kr |Unikt sortiment

Boligstyling med bæredygtighed i centrum – til private hjem og erhverv 
🌿 Mit mål er at skabe funktionelle og personlige rum med kant og sjæl – altid tilpasset dig og dit budget. Uanset om du er privatperson, har en nyopstartet butik eller har et mødelokale der trænger til en makeover, tilbyder jeg boligstyling, der binder rummets udtryk sammen og fremhæver dets potentiale.

♻️ Med en stærk passion for genbrug og den grønne omstilling baserer jeg min indretning på bæredygtige valg. Det betyder, at jeg primært arbejder med eksisterende møbler, genbrugsfund og kreative løsninger, som giver rummet karakter – men der er altid plads til nyt, hvis det føles nødvendigt.
Nederst på siden kan du se eksempler på, hvad min rådgivning kan indeholde.

1- 3 TIMERS BESØG MED IDEER OG FORSLAG
Jeg kommer hjem til dig/jer og sammen gennemgår vi de rum, du ønsker idéer til. Jeg spørger ind til anvendelse og ønsker og kommer med konkrete forslag, der er tilpasset dig, din bolig eller virksomhed og dit budget.

PRIS:   750 pr. time 
Alle priser er inkl. moms + kørsel over 20 km (takst kr. 3/km)

BESØG MED SKRÆDDERSYET INDRETNINGSFORSLAG
Under besøget spørger jeg ind til ønsker og anvendelse, tager notater, fotos og måler op. Hvis du ønsker det, laver jeg efterfølgende et oplæg med udgangspunkt i fotos af din bolig, så du let kan forestille dig forandringen. Et oplæg kan indeholde inspirationsbilleder, forslag på møbler, belysning, puder, pynteting – eller præcis det, du har brug for.
Vi tager udgangspunkt i det du godt kan lide, og hvis der er særlige møbler eller andet, som du ønsker at beholde.

BESØG MED OPLÆG, INDKØB OG STYLING
Igen spørger jeg ind til dig, dine ønsker og dit budget for den nye boligindretning. Herefter laver jeg et mindre moodboard, så vi får forventningsafstemt stilen. Jeg sørger for indkøb, koordinerer eventuelt med håndværkere og styler.

 

PRISER:   5 timer kr. 3.600  –  10 timer kr. 7.000  –  15 timer kr. 10.000  –  20 timer kr. 13.000

Priserne er inkl. moms plus kørsel(statens takst kr. 3 pr. kørt km) plus evt. parkeringsafgift eller færge/broafgift. Ved større opgaver får du en timepris og et overslag på timeforbrug.

Du er meget velkommen til at ringe på 21432289 eller, bruge min kontaktformular her på siden eller  sende en info@sjaelvintage.dk, hvis du ønsker at få en idé om den forventede tidsramme og høre om min tilgang til opgaven.

 

Her er nogle af de spændende ting, vi kan trylle frem sammen i din bolig:

  • Vi finder den perfekte placering til dine møbler – både dem du allerede har, og dem du drømmer om.
  • Har du særlige behov eller krav? Jeg sørger for, at alt spiller – både praktisk og æstetisk.
  • Hvad skal have nyt liv med en kærlig renovering, og hvad skal stå som det er? Jeg spotter potentialet.
  • Jeg blander nyt og gammelt på den helt rigtige måde, så dit hjem får personlighed, kant og karakter.
  • Måske skal rummene bruges anderledes – jeg kigger på mulighederne med friske briller.
  • Fra gulve til lofter – jeg dykker ned i overflader, farver og teksturer..
  • Funktionelle løsninger, der gør hverdagen lettere – og samtidig ser godt ud.
  • Jeg tilføjer finurlige elementer, der giver dit hjem et unikt og levende udtryk.
  • Jeg hjælper med at vælge og placere billeder og kunstværker, så væggene får liv.
  • Belysning, tæpper, puder og plaider – jeg  skaber hygge og harmoni med de rette nuancer og tekstiler.
  • Jeg sammensætter dine ting på nye måder, så de får nyt liv og fortæller din historie.
  • Let og lækker planteindretning – og urtepotteskjulere, der matcher din stil.
  • Gør-det-selv idéer, der er både sjove og overkommelige.
  • Jeg  kigger på dine udendørsarealer – fra planter og havemøbler til grillhjørner og hyggelige kroge.